Emma Cæcilie Thunbo
1328
page-template-default,page,page-id-1328,mmm mega_main_menu-2-1-3,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,hide_top_bar_on_mobile_header,columns-4,qode-product-single-tabs-on-bottom,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive
Paper Matters har fået en ny kunstner som byder på fotografisk kunst i et feminint univers med skandinaviske undertoner. Lær Emma Cæcilie Thunbo bedre at kende her.

“Nu kan man se, at det er dig, der har taget billedet” lyder kommentaren oftere, når Emma Cæcilie Thunbo viser sine fotografier frem. Den 23-årige Emma Cæcilie Thunbo, der til daglig studerer fotografisk kommunikation på DJMX i Emdrup, er et af de nyeste skud på stammen hos Paper Matters.

 

Den efterhånden velkendte stil har dog været på vej i et stykke tid og som mange unge fotografer er hun heller ikke færdig med at eksperimentere. Men den fotografiske interesse begyndte, da hun var 13 år. Først som en sjov interesse, men med et ophold på en fotolinje blev arbejdet mere seriøst.

-Det har været en lang rejse rent visuelt. Der er også sket meget med mine fotografier og hvordan jeg gerne vil skabe stemninger i takt med, at jeg er blevet ældre.

 

Når man ser Emma Cæcilie Thunbos fotos vil man hurtigt lægge mærke til en feminin stil og univers, hvor lyset spiller en stor rolle. Det klare lys kan især ses i serien “Metaphorsus”. I serien, der prøver at visualisere forandring, prøver Emma Cæcilie at indfange stemninger med lyset.

 

På trods af at gerne ville indkapsle særlige stemninger med lyset, så holder Emma Cæcilie også af ikke at servere alt igennem hendes fotografier.

-Alt skal ikke serveres. Man må også godt sidde og dvæle lidt over fotografiet, fortæller Emma Cæcilie og siger: Jeg kan godt lide når folk selv skal gætte, hvad motiverne og budskabet forestiller.

 

Skandinavisk stil

Når lyset er så stor en inspirationskilde for Emma Cæcilie, så er det svært ikke også at nævne den nordiske stil. Og det er også her Emma Cæcilie får inspiration og lader sig imponere.

-Ret mange nordiske fotografer og den finske skole især arbejder med lyset på en ret fin måde. Fotograferne viser den skandinaviske natur på en ret barsk måde. Men jeg kan også blive fanget af surrealistiske og absurde fotografer, som for eksempel Elina Brotherus.

 

Emma Cæcilie Thunbos drømme for fremtiden er ikke helt fastlagte, men et fotografjob på et magasin er ikke helt udelukkende. Imellem tiden kan I nyde hendes flotte fotografier her hos Paper Matters.